EU i dagens aviser fredag den 12. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Med krigen i Ukraine har Erdogans opportunisme nået nye højder
Flere af dagens aviser bringer artikler med de seneste opdateringer om krigen i Ukraine.
Information skriver i dag, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan øger samarbejdet med Rusland. I sidste uge mødtes de to præsidenter nemlig og blev enige om, at fem tyrkiske banker nu vil godtage Ruslands MIR-system som betalingsform, så russiske turister har muligheder for at betale når de ankommer til Tyrkiet, nu hvor Mastercard og VISA ikke længere opererer i Rusland. Under deres møde blev de også enige om, at Tyrkiets betaling for russisk gas fortsat skal ske i rubler. Desuden modtog Ankara i sidste uge et milliardbeløb fra Rusland, som skal gå til opførelsen af et russiskbygget atomkraftværk i Sydtyrkiet. Udtalelser fra europæiske embedsmænd siger nu, at EU, mere end nogensinde, overvåger de tyrkiskrussiske forbindelser. En anden embedsmand har ifølge The Financial Times sagt, at Vesten skal opfordre vestlige firmaer til at trække sig ud af Tyrkiet, hvis det tyrkiskrussiske samarbejde fortsat øges. Andre embedsmænd mener, at det er for farligt, da der er alt for mange økonomiske interesser på spil.

Flere af dagens aviser skriver, at Letland nu officielt har erklæret Rusland skyldig for folkedrab mod det ukrainske folk. Letland har i deres udtalelser opfordret andre "ligesindede" lande til at udtrykke samme holdning.

Berlingske skriver i dag, at antallet af russiske turister, der rejser rundt i Europa, er den seneste tid vokset og flere hundrede tusinder russere har også forladt landet efter Rusland invaderede Ukraine for at vise, at de ikke støtter op om regimet og af frygt for politiske repressalier. Det får nu flere til at råbe op. Også den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj vil have EU til at lukke grænserne for russere. "Det er befolkningen, der har valgt regeringen, og de bekæmper den ikke, de modsiger den ikke, og de protesterer ikke mod den," siger Zelenskyj. Og det bakker den finske premierminister, Sanna Marin og Estlands premierminister Kaja Kallas op. "At besøge Europa et privilegium, ikke en menneskeret," lyder det fra Kallas. Flere af dagens aviser skriver også, at parlamentsmedlemmerne opfordrer EU til at stoppe med at udstede turistvisa til russere og hviderussere

Politiken skriver i dag, at grundet korruption i Ukraine tvivler Vesten nu på, hvor deres våben og pengedonationer rent faktisk ender henne. Sidste år blev Ukraine nemlig anset for at være det mest korrupte land i Europa, hvis man ser bort fra Rusland. Også amerikanerne har udtrykt tvivl og mener, at ukrainerne ikke deler særligt meget information. "Vi ved formentlig mere om den russiske side, end vi ved om ukrainerne", lød det fra den amerikanske efterretningschef, Avril D. Haines, for et par måneder siden. Man frygter blandt andet at alle våbendonationerne bliver smuglet ud af Ukraine igen, og Europol har også i april måned bekræftet, at "kriminelle netværk" smugler "betragtelige mængder af skydevåben og ammunition" ud af Ukraine. Dertil har den ukrainske forsvarsminister Oleksij Reznikov forklaret, at der er brug for strengere kontrol med de tilsendte våben, men ifølge ham er der ikke store mængder, der forsvinder. "Vi er nødt til at overleve. Vi har ingen grund til at smugle våben ud af Ukraine", sagde Reznikov.
Kilder: Information, s. 8-9; Berlingske, s. 6, 20; B.T., s. 16; Ekstra Bladet, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Enorme klimaambitioner er kun første kilometer i et langt maraton
Berlingske skriver i dag, at USA og EU lige har fremlagt nye planer for udbygningen af grøn energi. Det er gode nyheder for danske virksomheder som vindmølleproducenten Vestas og energiudvikleren Ørsted. "Både EU og USA har fremlagt meget ambitiøse planer for at fremskynde udbygningen af vedvarende energi, hvilket sikrer en stærk platform for fortsat vækst i udrulningen af vedvarende energi," siger administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper. Men både Mads Nipper og Henrik Andersen, administrerende direktør i Vestas understreger dog også vigtigheden af konkrete tiltag og handling. Henrik Andersen giver som eksempel, at der stor set ikke er opstillet noget landvind herhjemme de seneste par år. Han mener, at hvis der ikke sker konkret handling snart, vil ting som EUs Green Deal ende som politiske hensigtserklæringer.

Jyllands-Posten skriver i dag, at i forbindelse med Energistyrelsens kriseniveau 'early-warning' er det blevet mere lukrativt at finde alternative energiformer. Ifølge Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, er det højest sandsynligt at gassen bliver afbrudt for de 50 virksomheder, som optræder på Energistyrelsens liste over ikkebeskyttede virksomheder. Det har tvunget de virksomheder til at komme på andre ideer. "Lige nu er vi ved at omlægge hele vores energiforbrug for at blive CO2-neutrale ved udgangen af 2025. Forsyningskrisen understreger jo bare, at vi bliver nødt til at gøre noget andet," siger Jens Erik Klemmensen, produktionschef i Royal Unibrew og fortsætter: "I år forventer vi at sætte en varmepumpe op, hvor vi trækker noget af overskudsvarmen tilbage i produktionen. Det kommer til at reducere vores gasforbrug med 30 pct. Derudover er vi i gang med at bygge et solcelleanlæg på 13 hektar ved bryggeriet i Faxe. Når den er i fuld drift, producerer den op til 13 megawatt i timen."
Kilder: Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 8-10

Interne anliggender: Genopstandelse
Flere af dagens aviser skriver om kravene til det kommende regeringsgrundlag. Weekendavisen skriver i dag, at De Radikale i denne uge har haft en kronik i Politiken, hvor de blandt andet udtaler sig om asylområdet. Hertil svarer partiet, at de er et klart nej til et muligt modtagecenter i Rwanda. I stedet foreslår de Radikale et EU-system, hvor de ydre grænser er beskyttet, samt at man "aftaler en fordelingsnøgle, hvor hvert land i EU løfter sit ansvar for at modtage og integrere flygtninge".

Altinget skriver torsdag, at flere partier ønsker at Danmarks mål om at blive CO2-neutral i 2050 skal fremrykkes med ti år. Det er SF, EL og R, som mener, at det skal skrives ind i et kommende regeringsgrundlag og senere i klimaloven. "Vi har skubbet Danmark i en grønnere retning de seneste år, men vi er nødt til at sætte tempoet yderligere op," lyder det fra SF's klimaordfører, Rasmus Nordqvist og det får opbakning af Mai Villadsen, Enhedslistens klimaordfører: "Vi har længe ment, at Danmark skal være klimaneutral i 2040, så det krav kan vi tilslutte os. Det kommer vi også til at rejse," siger Villadsen.

Berlingske bringer i dag en kommentar af Erik Boel, tidligere international sekretær i Socialdemokratiet fra 1992 til 2003. Han skriver blandt andet: "Om kort tid går danskerne til stemmeurnerne. Et af de spørgsmål, vi skal overveje, er, hvorledes regeringen har klaret udenrigspolitikken i en tid med epokegørende kriser. [...] Selvom jeg i princippet er enig med regeringen i, at det europæiske asylsystem ikke fungerer, er det alt alt for kortsigtet og ensidigt at satse hele formuen på at etablere et modtagecenter i Rwanda. [...] Jeg håber, en kommende regering vil skrotte ideen. Den stramme udlændingepolitik står ikke til diskussion, men har antaget groteske former. [...] Det er mig også fortsat en gåde, hvorfor partiformand Mette Frederiksen i tiden op til valget i 2019 og i starten af regeringsmagten så et behov for at tale EU ned. [...] Jeg har flere gange fået kaffen galt i halsen, når daværende forsvarsminister Trine Bramsen havde et behov for at forklare, hvorfor EU godt kunne pakke sammen som en sikkerhedspolitisk aktør. Vi har jo NATO og USA, lød den overfladiske argumentation. [...] Og lige så skuffet, jeg var over Mette Frederiksens tone over for EU i starten af regeringsperioden, lige så begejstret har jeg været for den entusiasme og oprigtighed, hvormed statsministeren kastede sig ind i valgkampen for afskaffelsen af forsvarsforbeholdet."
Kilder: Weekendavisen, s. 4; Berlingske, s. 28-29; Altinget, torsdag

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: KL og ekspert forventer nye skrappere EU-krav for cybersikkerhed for kommuner: "Det ville være fuldstændig vanvittigt, hvis de ikke bliver omfattet"
Altinget skriver torsdag, at EU har vedtaget nye regler, som blandt andet indebærer mere omfattende krav til træning for ansatte i cybersikkerhed. Nu er det op til regeringen at beslutte, hvor stor en del af de offentlige myndigheder, der skal omfattes af de nye EU-regler.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Troede du gasprisen var høj i vinter, så bare vent til næste vinter
Altinget skriver torsdag, at en ny prognose fra Green Power Denmark viser, at gasprisen kommer til at stige endnu mere til vinter. "Priserne på gas var usædvanligt høje i vinter, vi har ikke set noget lignende før - men siden er gaskrigen mellem EU og Rusland eskaleret endnu mere," siger Kristian Rune Poulsen, konsulent i Green Power Denmark. Gennemsnitsprisen på gas ligger normalt på 1,6 kroner pr m3 gas, men den steg til 8,6 kroner m3 i vinter, og prognosen viser, at vi kan forvente en rå gaspris på 17 kroner pr m3.
Kilde: Altinget, torsdag

Migration: Dagens overblik: Danmarks bidrag til Ukraine når nye højder, og SF vil rykke klimamål ti år frem
Altinget skriver torsdag, at en ny risikoanalyse fra EU's grænseagentur Frontex, viser et øget pres på EU's grænser. Ifølge analysen medfører det en risiko for "migrantafpresning", hvor migranter kan risikere at blive brugt som politisk våben mod EU. "EU kan komme til at opleve forsøg på "migrationsafpresning" fra nabolande, der instrumentaliserer migrant- og flygtningestrømme for at opnå politiske mål," lyder det fra Frontex, ifølge Jyllands-Posten.
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: Jeg har begået fejl nok til at fylde en Ekstra Bladet-avis, erkender Messerschmidt
Berlingske skriver torsdag, at Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis formand, erkender, at han har begået mange fejl. Messerschmidt nævner blandt andet, at han fortsat har "stor respekt" for Inger Støjberg, som for få måneder siden blev budt velkommen som formand i partiet, men nu går imod hende. "Men det var først og fremmest under forudsætning af, at det var DF’s politik, der ville blive ført. Jeg tror, at Inger har tænkt, at det ikke var noget for hende. Hun ønsker ikke et opgør med EU, med konventionerne, og hun ønsker ikke at gøre det nødvendige for at forhindre barnebrude. Fred være med det, hun mener fortsat det, som hun mente, da hun var næstformand i Venstre," udtaler Messerschmidt.
Kilde: Berlingske, torsdag, s. 6

Sundhed: Vaccinebøvl: EU-borgere jagter stik mod abekopper
Børsen skriver i dag, at der er store forskelle på tvær af EU, hvor mange doser vacciner, der findes mod abekopper. Som konsekvens af det, er folk begyndt at krydse grænser for at få vaccinen mod abekopper. Og det er selvom, at EU-Kommissionen for nyligt oprettede en fælles sundhedsmyndighed, Hera. Det skaber derfor kritik, da der i Europa nu er fundet 14.000 tilfælde af abekopper. Emer Cooke, leder af EU's lægemiddelagentur EMA, har ifølge The Financial Times fortalt, at der findes “begrænsede forsyninger” af vaccinen i øjeblikket. Hera har indtil videre bestilt omkring 163.000 doser af vaccinen mod abekopper til hele EU.
Kilde: Børsen, s. 10

Interne anliggender: Stop gambleriet med danskernes varmeregning
Børsen bringer en kronik af Tony Franke, direktør, Brunata AS, Benny Mathiesen, adm. direktør, Ista Danmark AS, Carsten Hejgaard, direktør, Techem Danmark AS. De skriver blandt andet: "Mange er tilbage fra sommerferie og kigger nu mod efteråret, hvor vi igen får brug for varme i vores boliger. Samtidig står vi over for en potentiel energikrise og en vinter, hvor alle skal spare på energien. [...] Som målerbranche, der repræsenterer mere end 90 pct. af målermarkedet, må vi derfor hæve stemmen og spørge ansvarlige politikere: Er det nu, I vil indføre dynamiske varmeregnskaber og lade landets lejere betale deres forbrug på baggrund af 'dynamiske' indeklimamålinger. Eller skal vi holde fast i det, vi ved, er fair over for forbrugernes pengepung, nemlig afregning efter forbrug? [...] En anden god grund til at fastholde varmeafregning efter forbrug er, at dynamiske varmeregnskaber er i direkte strid med både europæisk og dansk lovgivning. I EU's energieffektivitetsdirektiv og den danske målerbekendtgørelse er det et krav, at man måler det faktiske individuelle varmeforbrug og afregner varmen på basis af disse målinger. Ræsonnementet bag lovgivningen er, at det har en dokumenteret positiv effekt på folks energiforbrug, når de kan aflæse deres forbrug og skal betale for præcis den varme, de selv bruger."
Kilde: Børsen, s. 42-43

Sundhed: De sidste europæere
Weekendavisen skriver i dag, at Europa står over for en befolkningskrise. Den kroatiske premierminister, Andrej Plenković forklarer også, at Europa er ramt af et "eksistentielt problem". Europæerne får nemlig ikke nok børn på nuværende tidspunkt og har ikke gjort det i mange år. Europa er nu blevet forvandlet til et døende kontinent. Eurostat har forudset, at EU-landene kommer til at blive reduceret med 114 millioner indbyggere i år 2100, et faldt i befolkningstal på 30 procent. Europa-Kommissionen har fået en kommissær for demografi, på foranledning af de hårdest ramte lande, nemlig den kroatiske Dubravka Šuica. I samarbejde med medlemslandene skal hun koordinere en fælles europæisk indsats mod de lave fødselstal. Šuica har i en tale nævnt det som "en afgørende prioritet for Europa-Kommissionen".
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Alt det, hun ikke skriver
Weekendavisen anmelder Iman Hassanis nye bog "Danmarks kulturmøder med Mellemøsten - fra vikingetiden til krigen mod terror." I det sidste kapitel slutter Hassani af med et afsnit om islamafobi. Her nævner hun blandt andet CEDA, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark. De har nemlig skrevet nogle kritiske kapitler om Danmarks angivelige islamofobi-tilstand i SETA-rapporterne, som Europakommissionen en overgang samarbejdede med. Hassani skriver selv i forhold til islamafobi, at "Europas politiske fokus på muslimske kvinder eller 'indvandrerkvinder' (som de ofte omtales i diskursen) egentlig bare islamofobi forklædt som frigørelsesprojekter".
Kilde: Weekendavisen, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Støttepartier kræver ekstraskat
Politiken skriver i dag, at Enhedslisten og SF nu kræver, at elproducenter skal bidrage mere til samfundet end de gør, da de tjener flere penge på den nuværende energikrise. "Elproducenterne tjener uden tvivl flere penge, end de nogensinde har gjort. Det er overraskende, at det har varet så lang tid, og at det bliver ved", siger Mikael Togeby, partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse. Det Internationale Energiagentur forventer, at EU's energiproducenter kommer til at tjene 200 milliarder kroner ekstra i år. Det har fået EU-Kommissionen og FN's generalsekretær, Antonio Guterres til at opfordre til en særbeskatning af energiproducenterne. "I vores beredskabsplan opfordrer vi kraftigt medlemsstaterne til at beskytte de sårbare, som er mest berørt af himmelflugtspriser", skriver Ursula von der Leyen til Politiken, som understreger vigtigheden af solidariteten.

Politiken skriver blandt andet i deres leder: "Det er hårde tider. Ukrainekrigen har skabt økonomisk krise på globalt plan. Men ikke for alle. For energiselskaberne er krisen en gave. [...] At private selskaber tjener penge, er der selvsagt som udgangspunkt intet galt i - det er deres formål - og man skal altid passe på med forargelsen. Men der er alligevel noget absurd og dybt stødende i, at disse virksomheder tjener styrtende summer på grund af den krise, Ukrainekrigen har forårsaget - en krise, der ifølge FN kan føre til hungersnød mange steder og har presset millioner af mennesker ud i armod. [...] De lukrerer bare på en global energikrise. Både EU og USA burde i samarbejde beskatte disse kriseoverskud med en særskat - en skat, som oplagt kunne øremærkes til at sætte mere turbo på den grønne omstilling."
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Klima: Ørsteds brintprojekt med Maersk og DFDS får EU-Kommissionens godkendelse
Jyllands-Posten skriver i dag, at Green Fuels for Denmark er et "vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse", ifølge EU-Kommissionen og det har nu modtaget godkendelse i form en Ipcei-status. Det betyder, at Ørsteds brintprojekt med Maersk og DFDS som partnere modtager 850 millioner kroner i statsstøtte. Brintprojektet skal udvikle bæredygtige brændstoffer, blandt andet grøn metanol til skibsfarten ved hjælp af havvind. "Programmet åbner for betydelig finansiering, der kan modne Power-to-X-industrien, som er et vigtigt alternativ til importerede fossile brænd-stoffer,« siger Olivia Breese, Senior Vice President og chef for Ørsteds Power-to-X-forretning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Handel: Endelig stiger eksporten af svinekød
Jyllands-Posten skriver, at efter et år med gigantiske tab på svinekødmarkedet er det nu endelig begyndt at vende. En ny markedsberetning fra Danish Crown viser nu, at "eksporten af svinekød ud af Europa stiger i øjeblikket. Det skyldes bl.a., at "de kinesiske indkøbere nu er kommet på banen". Allerede i januar var der forventninger til at markedet ville vende, men en svinepest i Italien betød, at eksporten ud af EU blev afskåret.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Udenrigspolitik: Europas vinter vil teste sammenholdet
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Og meget tyder på, at EU snart går ind i en vinter, hvor sammenholdet over for Rusland for alvor bliver testet. [...] Endnu mere tankevækkende er det, at de høje energipriser også har udløst en diskussion om, hvorvidt EU overhovedet har valgt den rette sanktionspolitik. Indtil videre er det kun få politikere, der går imod strømmen, såsom Ungarns Viktor Orbán og Frankrigs Le Pen. Det kan imidlertid ændre sig, hvis italienerne den 25. september stemmer på en koalition, hvor to Putin-venlige partier kommer til at indgå, Berlusconis Forza Italia og Matteo Salvinis Lega. [...] I betragtning af, at solen skinner, og mange europæere stadig er på ferie, virker det sandsynligt, at den folkelige modstand bliver værre, når kulden først begynder at melde sig. [...] Som vanlig er Putin ikke kun en passiv tilskuer, men en dreven aktør. Et godt bud er, at han til efteråret for alvor vil udfordre Vesten. Det vil kunne ske ved, at han efter hårde, udmarvende kampe i Ukraine tilbyder Ukraines præsident våbenhvile og fredsforhandlinger. Hvis gashanerne er lukkede, europæerne fryser, og virksomheder må dreje nøglen om, kan et sådant tilbud drive en kile ned mellem EU-landene. [...] Indtil videre har europæernes sammenhold efter den 24. februar været historisk med Tysklands 100 mia. euro til forsvaret, Danmarks ja til EU's forsvarsdimension og Sverige og Finlands Nato-medlemskab. Meget tyder imidlertid på, at de første 160 dage kan have været de letteste. Også derfor er det vigtigt, at EU-landene formår at fylde gaslagrene maksimalt op nu, så der er mere at stå imod med, når kulden melder sig til vinter."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Retlige anliggender: WATCH MEDIER
Jyllands-Posten skriver, at en ny EU-rapport viser, at Danmark har fået bundplacering sammenlignet med de andre EU-lande, når det kommer til brugen af digitale værktøjer i straffesager.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Global opvarmning er et modefænomen
Information skriver blandt andet i sin leder: "677 ton. Så meget tøj bliver der smidt ud i Danmark hvert år ifølge en undersøgelse lavet af rådgivningsfirmaet Econet for Forbrugerrådet Tænk. [...] I Danmark køber vi tre gange så meget tøj som gennemsnittet i verden og må altså destruere en del af det for at få plads til nyt. Den store produktion i den danske og den internationale tekstilindustri betyder ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur, at industrien står for ti procent af de samlede udledninger af CO2 i verden. [...] Ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur køber hver borger i EU tøj svarende til en udledning på 654 kilo CO2 om året. [...] Enkelte produkter er blevet mere bæredygtige. Men branchen som helhed er langtfra. Ifølge rapporten A new textiles economy fra Ellen Mac-Arthur Foundation kommer 97 procent af fibrene i tekstilproduktionen i dag fra nye ressourcer som for eksempel råolie eller nyhøstet. [...] Fra næste år vil Copenhagen Fashion Week derfor stille krav til de tekstilvirksomheder, som er med i modeugen. De er udarbejdet i samarbejde med forskere fra blandt andre Kunstakademiets Designskole og skal for eksempel forpligte virksomhederne til, at mindst 50 procent af kollektionen er lavet af bæredygtige materialer, at tøjet produceres i en bedre kvalitet, at forbrugerne opfordres til at bruge tøjet længere, og at man ikke destruerer tøj, som ikke er blevet solgt. På den ene side er dette en del af løsningen på de problemer, som tekstilproduktionen har skabt. På den anden side er modeugen selve problemet."
Kilde: Information, s. 16

Interne anliggender: PÅ KANT MED PARTIET TIL DET SIDSTE
Ekstra Bladet skriver i dag, at det bringer både lettelser og vrede blandt medlemmerne i Radikale Venstre over europaparlamentsmedlem Karen Melchiors afgang. Ved hendes afgang har hun valgt ikke at nedlægge sit mandat, hvilket betyder at De Radikale har mistet et af deres to medlemmer i Europa-Parlamentet. "Vi har selv bedt Karen Melchior om at nedlægge sit mandat, så at der er kommet en afklaring i relationen, det, tror jeg, er fint for alle parter," fortæller landsformand Mikkel Sarbo som reaktion på hendes udmelding.

Weekendavisen bringer et debatindlæg af Leny Malacinski, debatredaktør, som blandt andet skriver: "De Radikales medlem af Europa-Parlamentet har endelig meldt sig ud af partiet efter en langstrakt konflikt med partiets ledelse. Ekstra Bladet har afdækket, at arbejdsmiljøet på Karen Melchiors kontor har udløst sygemeldinger på grund af politikerens "ubehagelige, perfide og koleriske" adfærd. [...] Det er ikke Karen Melchior, men resten af verden, der er noget galt med. Herunder hendes eget parti."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 12; Weekendavisen, s. 13

Interne anliggender: Evakuerede fra Afghanistan afkræves 12.000 kroner per billet
Berlingske skriver, at Udenrigsministeriet har sendt en regning for 100 af de 1000 personer, som de hjalp til at redde ud at Afghanistan for et år siden, at Taleban overtog magten. "Vi er lovmæssigt forpligtet til at opkræve de faktiske udgifter, der er, når vi evakuerer danskere fra en krisesituation i udlandet. Vi må ikke afholde udgiften på skatteborgernes regning," siger souschefen i Udenrigsministeriets Borgerservice, Frej Jackson. Han fortæller også, at prisen pr billet er de præcise omkostninger for flyvningerne, divideret pr passager og efter et tilskud fra EU er trukket fra.
Kilde: Berlingske, s. 14

Udvidelse: Ukraine og det frie ord
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Om ikke før så i hvert fald efter den 24. februar i år har den ukrainske befolkning og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, ikke kunnet været i tvivl om, at et samlet Vesten og EU bakker landet fuldt op. [...] Og den tidligere skuespiller Zelenskyj har ud over at være en autentisk og stærk leder af sit land også - i sin grønne army-T-shirt - afsløret sig som en blændende kommunikator og fortolker af mediesamfundet. [...] Det har været med til i endnu højere grad at understrege og overbevise om, at Ukraine naturligvis hører til i Europa og med tiden i EU - en dag på den anden side af krigen. Men for at nå dertil er der betingelser, der skal opfyldes. Blandt dem er den grundlæggende accept af det frie ord. Allerede inden krigen var der historier om, at ytringsfriheden for især medierne ikke altid havde gunstige vilkår i Ukraine, og at det under en krig som nu er endnu værre, er indlysende. [...] Center for Modvirkning af Desinformation lyder som noget fra George Orwells ”1984”, men det er et center under Ukraines Nationale Sikkerhedsråd. Centeret har formentlig en central funktion under krigen, men det er for nylig også blevet brugt til at sortliste 72 internationale politikere, tænkere og forskere, heriblandt fire danskere: Rusland-eksperten Jens Jørgen Nielsen, freds- og konfliktforskeren Jan Øberg, formand for Schiller Instituttet i Sverige Ulf Sandmark og professor på Aalborg Universitet Li Xing. Fælles for de fire danskere er, at de i slutningen af maj deltog i et seminar om alternativer til den aktuelle sikkerhedspolitiske struktur i verden for at mindske spændinger og opdelingen af lande i f.eks. medlemmer og ikkemedlemmer af Nato. Bl.a. Li Xing er imod Ruslands angreb på Ukraine, men han har også baseret på sin forskning sat spørgsmålstegn ved sanktionspolitikkens virkning på lang sigt. [...] Derfor er det bekymrende, når Ukraine sortlister forskere og andre, der har et andet syn på konflikten."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28